Danmark 1952, Sporvognens Storhedstid

Sporvejsnettet nåede sin største udstrækning i 1952, på dette tidspunkt havde København nordens mest omfattende drift af sporvogne.

Første kvindelige trafikkontrollør, frøken Jernbo, blev ansat 1939. Efterfølgende kom flere kvinder til og de blev meget populære i befolkningen med deres fine grå uniformer.

Danmark 1863 - 2022

  • 1863: De allerførste sporvogne i Danmark var hestetrukne og kørte mellem Frederiksberg Runddel og Frihedsstøtten i København.
  • 1899: Her begyndte man med sporvejsdrift, som vi kender det.
  • 1915: Den sidste hestetrukne sporvejslinje blev nedlagt.
  • 1952: Her var sporvejsnettet i København på sit største, og København havde Nordens største sporvognsdrift.
  • 1955: Fra dette år begyndte Københavns Sporveje at nedlægge og/eller erstatte sporvognslinierne med busser.
  • 1965: Sporvejshistorisk Selskab blev stiftet. Gruppen har i dag 1.250 medlemmer.
  • 1972: Linje 5 kørte sin sidste tur som den sidste sporvogn i Danmark.
  • 2018: Århus letbane begynder driften d.25.8 på Odderbanen og på strækningen mellem Universitetshospitalet og Lisbjergskolen
  • 2022: Odense Letbane begynder driften d.28.5 på strækningen fra Tarup Center til Hjallese Station via Odense Banegård m.f.

Hvis du vil læse mere historie og se billeder fra tiden med de gamle sporvogne kan vi varmt anbefale vognstyrer.dk

Udvikler Blog

Vi har travlt med udviklingen af vores nye maskine, vi er blevet færdige med 3. og sidste featurespil, "BilletSpil". Vi har lagt grafikken ud samt en forklaring længere nede på denne side.

Igangværende Opgave:

Sammensætning Af Alle Elementer

Indhold

  • Valseikoner
  • Nyt KnapPanel
  • BonusSpil
  • GevinstFlash
  • JackpotSpil
  • GevinstTavlen
  • GameFlash
  • Nudge
  • RuteSpil
  • StoppeStedet
  • BilletSpil

Valseikoner

Her er hoveddelen af de ikoner der vil rulle på valserne, der vil komme nogle få til hen af vejen:

Vi forventer at lande på ca 19 ikoner når spillemaskinen er parat til betatest.

Nyt KnapPanel

De gule funktionsknapper er flyttet væk fra de røde automat knapper da det før kunne resultere i uønskede klik på de gule funktioner.

Alle knapper, inkl. de gule functionsknapper, har fået en grafisk opgradering med vector grafik.

BonusSpil

Bonusspillet er et spil der altid kører sideløbende med de andre features på maskinen.

Spillet går ud på at få alle de 6 bogstaver (LINJE7) tændt (grøn lys). Nederst kan ses det ikon man skal ramme, den lille grønne knap helt i bunden (grøn) indikere hvilken valse man skal ramme appelsinen på, i dette tilfælde midtervalsen.

Når man rammer et korrekt ikon så tændes 1 ud af de 3 grønne pile, når alle 3 pile er tændt så tændes det aktuelle bogstav, i dette tilfælde I'et.

Når alle de 6 bogstaver er tændt vil der gives 1 ekstra spil som kan bruges i de 3 featurespil, der kan maksimalt opspares 5 ekstra spil i banken.

GevinstFlash

GevinstFlash er som bekendt en flash der startes fra de forskellige featurespil og f.eks. GameFlash

Dette er nok den mest kendte form for gevinstflash der ofte er at finde på mange af vores maskiner. I nogle udvalgte flashspil flashes der først mellem Super, Esktra og Bonus for at afgøre i hvilken række gevinsten skal findes.

JackpotSpil / Jackpot Chancen

I JackpotChancen kan der opnåes 5,10,15,20,40,60 jackpotspil eller et super flash.

JP forsikring er udgået som feature grundet de mange jackpot spil som kan opnåes i jackpot chancen med et mindre antal spil (ned til 5 jackpotspil).

Antal jackpotspil vil først tælle ned efter 1. ramte grønne bar og det efterfølgende jackpotflash.

Gevinst Tavlen

Der gives direkte kreditgevinst og featurepoint på 8 ikoner

Featurepoint bruges til at at sætte gameflash i høj eller lav gevinst kolonne, dette koncept er kendt fra Sølvpilen. Derudover kan featurepoint bruges til Jackpot Forsikring såfremt vi holder ved denne feature til betatesten. Læs mere i afsnittet herover.

GameFlash

Gameflashen er delt op i 2, en lav flash og en høj flash.

Man skifter mellem høj og lav gameflash på den grønne knap nederst. Når man har aktiveret den høje gameflash så trækkes der 4 featurepoint fra banken pr. spin.

Nudge

Nudgekomponenten bruges til at skifte retning på nudgeafviklingen.

Til venstre ses grafikken når nudge er inaktiv, til højre ses grafikken når nudgeafvikling er aktiv.

Grafikken er lavet med inspiration efter det gamle logo for Københavns Sporveje (KS) som sad på fronten af mange sporvogne og busser. Selskabet stod for transport med sporvogne og busser fra 1911 til 1974. Herefter blev KS sammenlagt med 11 andre trafikselskaber til Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT)

RuteSpil

RuteSpil kan bl.a. give JackpotChance, 2 GameFlashes, Ekstra.

RuteSpillet er inspireret af StationSpil på Sølvpilen, der er dog væsentlige forskelle. Når RuteSpillet er startet gælder det om at ramme linje7 vognikoner på valse 3, man stepper frem i spillet hver gang ikonet rammes.

Når 5. ikon rammes, så vinder man 100 kredit og man skal vælge vej via holdknapperne. Højre side er den hurtigste med 3 step, venstre side har 4 step men 2 gameflashes i stedet for 1. I situationen hvor man f.eks har 3+ linjer og kun har brugt få tryk til step 5 så kan det være en fordel at gå venstre om og få det ekstra gameflash.

Hvis man kun har 1-2 linjer og man har brugt mange tryk for at komme til step 5, så kan det være en fordel at gå højre om for at komme mod toppen med få steps.

StoppeStedet

Spillet "StoppeStedet" giver ekstra gevinster på ikonerne på gevinsttavlen, helt op til 60 JackpotSpil.

Stoppestedet giver både de normale gevinster på gevinsttavlen og så følgende ekstra gevinster;

Når spillet er aktivt giver 3 grønne el. blå bar på en aktiv linje flash mellem 5, 10, 20 og 60 JackpotSpil.

3 røde bar, 3 appelsiner, 3 blåbær el. 3 citroner på en aktiv linje giver flash mellem 5 JackpotSpil, Super, Ekstra og TopSpil.

3 meloner el. 3 hatte på en aktiv linje giver flash mellem 3 linjer i 10 spil og Bonus.

BilletSpil

I BilletSpil Kan Opnåes bl.a. JackpotChance

Spillet går ud på at samle nok øre sammen til at tænde lys i de 2 billetter, "LigeUD" og "Omstigning".

Hver gang man rammer et af de 5 ikoner på centerlinjen (linje 1) så optjener man øre beløbet angivet til højre for ikonet. Når man har optjent minimum 100 øre (1 Kr) så skal man vælge om man vil tænde et lys i "LigeUd" billetten eller man vil spare de 100 øre i jagten på at tænde lys i "Omstigning" billetten.

For at tænde lys i "Omstigning" skal man først låse billetten op, det koster 8 Kr, men derefter koster det kun 120 øre at tænde lys i "Omstigning".

En vigtig detalje i spillet er, at man kun kan tænde 1 lys i en billet pr. tryk. Hvis man f.eks har optjent 6 Kr men kun har 5 tryk tilbage i spillet så kan man maksimalt få 5 gevinster i "LigeUd" billetten. Hvis man derimod optjener minimum 2 Kr. mere så kan man låse "Omstigning" op og være sikker på et bonus flash.

I begge billetter gælder det at lys tændes fra bunden og opefter, hvis man når til tops vil efterfølgende gevinster være i det øverste lys (største gevinst).

Gevinster tæller kun på løbende valser, dvs. valser der ikke er holdt. Man kan maksimalt optjene 3 x 64 øre pr. tryk.

Historisk: Konceptet med "LigeUd" biletter gik ud på at billetten kun var gyldig i en retning. "LigeUd" billetten kostede 85 øre og omstigning 1 Kr. Konceptet udgik efter 1962 hvor omstigning blev standarden.